Herretur til Bukarest

Herretur til Bukarest en oplevelse for dig og dine venner.

Dette er en rigtig herretur til Rumæniens hovedstad Bukarest, hvor der om natten er gang i den på byens mange diskoteker. Det bliver en tur på første klasse med limousine og masser af drikkevarer. Dagtimerne vil vi bruge til forskellige aktiviteter såsom skydning, hvor vi har en konkurrence, hvor vinderen er den der får flest point, og selvfølgelig vinder øl. Vi skal også give den gas på gokart banen, hvor vi igen prøver kræfter med hinanden. På turens øvrige dagtimer kigger vi lidt på byens historie, og vi spiser ude på gode restauranter hver dag. Bukarest er stedet, hvor man alle herreture burde gå til minimum engang i livet.

Torsdag. Ankomst til Bukarest. I vil blive hentet i lufthavnen i limousine, og der er selvfølgelig kolde øl i bilen. Efter check in på hotellet, går vi ud og spiser en frokost i den gamle by. Derefter vil der være en lille rundvisning i den gamle bydel, samt hygge på nogle af de mange udskænkningssteder i den gamle bydel. Vi spiser en sen middag på et af East Tours favorit steder (Middagen koster 175 kr. pr person inkl. 6 fad øl pr mand, skal forudbestilles).

Fredag. I bliver hentet ved 10:30 tiden på hotellet, hvor I skal ud og se lidt af Bukarest, bl.a. Parlamentet og Unirii pladsen. Vi spiser frokost undervejs på en lokal restaurant, og hvis I har speciale ønsker, så opfylder vi selvfølgelig dem. Kl. 15 tager vi ud og skyder med pistoler, og der er præmier til de 2 bedste skytter. Inkluderet i prisen er 20 skud pr. mand, hvor 10 af skuddene er til at træne samt 10 skud til konkurrencen (der kan tilkøbes flere skud, såfremt man ønsker dette). Derudover er der betalt for skiver, undervisning og brug af 3 forskellige pistoler. Om aften tager vi ud på et af byens bedste steakhouse, inden vi tager videre i byen og oplever Bukarest by night.

Lørdag. I mødes med jeres guide kl. 12, hvor I skal ud og se lidt mere af Bukarest, bl.a. revolutionspladsen og universitetet, mm. Vi tager det stille og roligt, da vi regner med at folk måske er lidt trætte efter fredag aften i Bukarest. Der vil være evt. være mulighed for at tage en lille morfar inden vi skal ud og køre gokart kl. 18, og igen er der selvfølgelig præmier til de 2 bedste kørere. Efter en middag i den gamle bydel og lidt drinks, så gå turen til et af Bukarest største diskoteker, selvfølgelig i limousine med kolde øl. Turen til diskoteket tager ca. 1 time med nogle stop undervejs.

Søndag: Denne dag er i på egen hånd i, men vi hjælper selvfølgelig gerne med forslag til hvad dagen kan bruges på. Her er nogle af vores forslag: Tag på besøg i et af Bukarest største spa, priser fra 895 kr. for 5 timer i spa inkl. behandlinger eller besøg en af Bukarest største parker og nyd søndagen som de lokale. I kan også besøge landsby museet med gamle bygninger fra hele Rumænien eller shoppe i Bukarest største shopping center. Vi hjælper med at arrangere alt, så I kan få en behagelig weekend.

Mandag: Alt efter hvilket fly I skal med, er det muligt at bruge formiddagen med at sove længe, gå en tur i den gamle bydel eller få handlet de sidste souvenirs, inden I skal med flyet tilbage til Danmark efter fantastisk weekend i Bukarest.

Husk: Dette er kun et forslag til en weekend i Bukarest, da vi selvfølgelig gerne laver jeres eget program for at give jer den bedste weekend i Bukarest.

Pris: 3595 Kr.

Inkluderet i prisen er 4 nætter på 3 stjernet hotel i centrum af Bukarest. Pris 995 kr. pr person. Dette skal betales ved booking af rejsen.

Pistol skydning, gokart, pub crawl, alle entreer iflg. programmet, guidet rundtur i Bukarest og hjælp til booking af alle andre ting, som I skulle ønske at prøve på turen samt lufthavns transfer (limousine ved ankomst inkl. drikkevarer) Disse ydelser skal betales direkte til vores leverandør i Bukarest: 2600 kr. pr. person.

Ikke inkluderet i prisen er fly, forsikring, taxa til lufthavnen ved afrejse (ca. 50 kr.) Samt lokal transport i Bukarest, som ikke er beskrevet i programmet.

Prisen er udregnet for 6 personer, er I færre eller flere vil der kunne forekomme ændringer i prisen.
Forslag til andre oplevelser i Bukarest.

  • Nationale militær museum
  • Faldskærmsudspring
  • Vinsmagning

Er der noget som du ikke kan finde på listen, så kontakt os og hør om vi kan opfylde jeres ønsker til en ægte herretur.

 

Skriv et svar