Rumænien

Selvom Rumænien måske ikke lige umiddelbart virker som den mest attraktive destination på dit næste rejsemål.

Så rummer landet i det østlige Europa alligevel en hel del smuk kultur, der bestemt er værd at opleve som traditionel turist. Rumænien bærer således bl.a. på mange unikke og velbevarede middelalderbyer med historiske borge og slotte samt en lang række andre gamle bygninger og paladser, der desuden figurerer på UNESCOS verdensarvsliste.

I denne artikel får du indblik i, hvad Rumænien rummer af unik kultur. Unik rumænsk kultur, der måske står tilbage som værende ”must see” for dig, når du har læst om de forskellige attraktioner, der findes i landet – hvem ved?

 

Generelt om Rumænien

Rumænien ligger på grænsen til Balkan i det østlige Europa. Landet var indtil 1989 hærget af diktatur, og en af verdens allerstørste bygninger, Parlamentspaladset i Bukarest, står nu tilbage som en afspejling af diktaturets tidligere storhed, mens resten af befolkningen samtidig levede under kummerlige forhold. Efter diktaturstyrets fald i 1989 har udviklingen i Rumænien været anderledes positiv, om end infrastrukturen og forfatningen generelt bærer præg af diktaturstyrets skygge i de forskellige byer. Rumæniens historie som diktaturstat medvirker dog blot til, at der findes rigtig meget spændende historie og kultur i de forskellige byer, hvor der altså især findes et hav af storslåede bygningsværker, der givet landet et helt enestående og unikt særpræg. Er du ikke til Rumæniens kultur og historie, så er der heldigvis også rig mulighed for at opleve andet. Langs kysten ved Sortehavet – hovedsageligt ved byerne Constanta og Mamaia – finder man således hvide sandstrande, du ellers kun ser på postkort. Turistlivet og feriestemningen, som man kender det fra andre lande, finder du her – prisen er blot noget billigere i Rumænien.

 

Bukarest

Bukarest er Rumæniens hovedstad, og byen er i stor stil præget af diktator Ceausescus herredømme. Han dikterede således i 1980’erne, at verdens allerstørste bygning skulle befinde sig i Bukarest, men selvom den plan må siges at være gået i vasken, idet Pentagon i Washington overgår den, så er parlamentsbygningen i dag Bukarests måske største turistattraktion. I den vestlige del af Bukarest kan man ydermere finde Ceausescus smukke gravsted, der bestemt også er et besøg værd, hvis man er interesseret i den historiske del af byen. Den Gamle Hof-kirke fra 1600-tallet er endvidere også en meget populær turistattraktion, der virkelig stråler af rumænsk kultur.

 

Andre unikke byer

Af andre spændende byer i Rumænien kan blandt andet nævnes Brasov, der er en gammel middelalderby, der ved de transsylvanske bjerge. Byen rummer mange fine bygningsværker og flotte chaussestensbelagte pladser med caféer og masser af liv omgivet af smuk natur. Brasov er desuden midtpunkt for de omkringliggende skisportssteder om vinteren.

 

Bran-slottet i Karpaterne bjergene mellem Transylvanien og Wallachia, der eftersigende skulle være Draculas tidligere bolig, er bestemt også et besøg værd. En vandring på og omkring slottet er som at åbne en eventyrbog. Selvom det ikke er historisk dokumenteret, at Dracula har boet der, så gør de tykke mure, de små rum og stemningen, der på samme tid er uhyggelig og charmerende, et besøg ved Bran-slottet helt specielt.

 

 

 

 

Skriv et svar